Olustvere

Hovedbygningen ved godset i Olustvere blev bygget kort tid efter jernbanen, men godset er meget ældre. Det opstod senest i første halvdel af 1600-tallet. Fra 1791 tilhørte det den adelige slægt von Fersen.

Til godskomplekset hører flere avlsbygninger i kampesten fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, heriblandt stalde og lader samt et mejeri, et korntørreri og og et brænderi. De fleste godser i Estland bedrev i denne periode brænderier og tjente godt på at forsyne det russiske marked med vodka.

Herregården er omgivet af en park i engelsk stil tegnet i 1903 af landskabsarkitekten Georg Kuphaldt (1853-1938) fra Riga.

Ved agrarreformen efter Estlands selvstændighed i 1919 blev Olustvere gods som andre godser eksproprieret. Det blev sæde for en landbrugsskole, som tidligere havde haft til huse i Kõo (og som havde en forløber i Aleksanderskolen fra 1888, der skulle tilbyde højere undervisning på estisk, men som hovedsagelig måtte undervise på russisk). Sidenhen har skolen skiftet navn flere gange og fået en tilbygning i 1985.

I dag undervises bl.a. i landbrug, turisme, madlavning og håndarbejde. Skolens virksomhed er forbundet med et besøgscentrum og udstillinger. Der afholdes også arrangementer.

Anvendelsen som landbrugsskole er nok en væsentlig grund til, at godset med dets talrige økonomibygninger er ualmindeligt velbevaret. Mange af disse bygninger fandt fortsat anvendelse i undervisningsøjemed. I sovjettiden var sovkhosen Olustvere en undervisningssovkhos, der sandsynligvis ikke oplevede samme økonomiske pres for at opfylde planen som andre steder, hvor moderne landbrugsmaskiner krævede større tilpasninger af bygningsmassen.

• Estlands historie efter 1850
• von Fersen
• uddannelse i Estland

• Olustvere herregårds hjemmeside
• Skolens hjemmeside