Sif Itona Westerberg

Som teenager begyndte Sif Itona Westerberg at komme i Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København. Her var hun bl.a. med til at lave festivaler og demonstrationer.

Da Ungdomshuset senere blev erklæret uegnet til brug og solgt til frikirken Faderhuset, engagerede Sif Itona Westerberg sig i besættelsen af det såkaldte "lyserøde hus". Sammen med andre unge havde hun flere sammenstød med politiet og blev anholdt flere gange, men dog aldrig dømt.

I dag ser hun tilbage på sin tid i og med Ungdomshuset som en hård tid, men også som en periode med stor frihed. I Ungdomshuset kunne hun realisere sig selv uden at skulle passe ind i traditionelle forventninger til, hvordan man skal være som ung eller som kvinde: "Man søgte det grimme – alt det, som ikke kunne være i den pæne ramme", udtalte hun i et interview med DR i 2021.

Sif Itona Westerberg gik på Det Fynske Kunstakademi i årene 2007-2009. Derefter blev hun optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, hvor hun blev uddannet i 2009-2014. Her gik hun på Billedhuggerskolen ved Martin Erik Andersen og på Skolen for Mediekunst ved Ann Lislegaard.

Antikken og den græske mytologi har altid interesseret Sif Itona Westerberg. Hun peger både på de mange forvandlingsmyter, hvor mennesker bliver forvandlet til dyr eller ting, og på sammenhængen mellem det enkelte individ og Universet.

Mange af fortællingerne om de græske guder er fortællinger om en verden, hvor menneskers handlinger har en meget direkte indflydelse på, hvordan naturen fungerer, og hvordan verden kommer til at se ud. Dette sammenligner Sif Itona Westerberg med den klimakamp, der finder sted i dag. Menneskers CO2-aftryk og dets betydning for temperaturstigninger og voldsomt vejr er fx blevet et emne, som mange diskuterer, og som kan få betydning for vores liv og hverdag.

Ifølge Sif Itona Westerberg var det helt tilfældigt, at hun begyndte at arbejde med gasbeton. Hun havde ikke ret mange penge og købte derfor det billigste materiale, hun kunne finde.

Gasbeton bruges ofte i byggeri og er ikke et materiale, som normalt bliver brugt til meget detaljerede ting. Sif Itona Westerberg fandt dog ud af, at hun med klassiske billedhuggerredskaber som mejsel og billedskærejern kunne bearbejde gasbetonen på næsten samme måde som sten – med mange detaljer og glatte overflader.

Siden har hun kombineret gasbeton med andre og mere klassiske materialer, fx marmor, som hun har brugt i udsmykningen Sennepsfrøet i Frederiksberg Kirke (2026). Hun har også arbejdet med bronze i udstillingen Yearn! (Gether Contemporary, 2022) og prisstatuetten Daphne Awards (Danish Research Foundation, 2025).

Sawn Song er en værkserie, som Sif Itona Westerberg viste for første gang på udstillingen Immemorial på ARoS i 2021. Serien tager afsæt i den græske myte om Faëton, der var søn af nymfen Klymene og solguden Helios. Da Faëton gerne ville anerkendes som en ægte gud, lånte han sin fars hestetrukne vogn og kørte op mod solen for at bevise, at han var modig. Faëton kom dog for tæt på solen og satte i stedet hele himlen i brand. Som straf for at starte branden blev Faëton slået ihjel af den øverste gud Zeus, der styrtede ham ned i floden Eridanus. Faëtons sørgende søstre blev forvandlet til poppeltræer langs floden.

Historien om Faëton kan ifølge Sif Itona Westerberg ses som verdenshistoriens første klimakatastrofe. Derfor er en del af værkerne i serien afbildninger af dem, som branden er gået ud over: Jorden er vist med svitsede øjenbryn, træerne brænder, og nymferne gisper efter ilt. Disse værker har et tegneserieagtigt og forenklet udtryk.

Sawn Song blander forskellige tider og fortællinger, forholder sig humoristisk og karikeret til alvorlige emner og blander den antikke skulpturtradition med et moderne og uhøjtideligt materiale som gasbeton. Med de mange modsætninger mellem gammelt og nyt, højtideligt og humoristisk, fint og groft kan Sawn Song derfor ses som et eksempel på postmodernisme.

Værket Sennepsfrøet er et relief udhugget i marmor og gasbeton til indgangspartiet i Frederiksberg Kirke. Værket tager afsæt i den bibelske fortælling om det lille sennepsfrø, der spirer og vokser til et stort træ, hvor alle himlens fugle kan bo (Matthæusevangeliet kap. 13, 31-32).

Sif Itona Westerbergs værk består af 22 enkeltdele, der tilsammen danner et billede af tre kvinder: Den ene kvinde har en visnet blomst i sit skød, den anden kvinde planter en spire, og den tredje kvinde holder et stort træ over dem alle tre. Overfor er der tre figurer, hvor den ene passer et lille barn, den anden sår frø, og den tredje vander jorden.

Ifølge Sif Itona Westerberg handler værket om sorg og håb, om at drage omsorg for hinanden og finde trøst i noget, der er større end én selv. I forbindelse med indvielsen af værket udtalte Sif Itona Westerberg:

“Jeg har ønsket at skabe et værk, som handler om at tro på det, man ikke kan se. Om at finde et sted at søge trøst, når vejen synes uklar, og om at læne sig ind i visheden om, at ikke alt er i individets hænder. Jeg ønsker, at værket skal skabe en blød overgang og give noget videre. At værket skal være en opmuntring til at tage troen med sig ud, men også ansvaret."