Faktaboks

Thomas Skriver Jensen
Født
27. marts 1996, Odense
Thomas Skriver Jensen (S) kigger på og lytter til Bjørn Brandenborg (S) under en samtale i folketingssalen. Han er iført blå habitjakke og lyseblå skjorte.
Thomas Skriver Jensen (S) taler med partikollega Bjørn Brandenborg (S) til afslutningsdebat i Folketinget i 2024.
/Ritzau Scanpix.

Thomas Skriver Jensen er en dansk socialdemokratisk politiker, medlem af Folketinget og udlændinge- og integrationsordfører. Han blev første gang blev valgt til Folketinget i Fyns Storkreds, 1. november 2022.

Uddannelse og baggrund

Thomas Skriver Jensen er søn af Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal, og lønningsbogholder Lone Skriver.

Skriver Jensen tog studentereksamen i 2015 og var herefter værnepligtig ved Den Kongelige Livgarde i 2016. Han blev uddannet industritekniker fra Syddansk Erhvervsskole i Odense i 2019 og var frem til 2022 beskæftiget som industritekniker, senest på Olav Rasmussens Maskinfabrik i Ullerslev på Fyn, hvor han også fungerede som tillidsrepræsentant.

Thomas Skriver Jensens ungdomspolitiske arbejde lå primært på det faglige område. Han var landsformand for Dansk Metal Ungdom fra 2018 til 2021, og i samme periode medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Metal og bestyrelsesmedlem i Dansk Metal, Odense.

Fra 2022-2024 var han næstformand for DUI-LEG og VIRKE.

Politisk karriere

I sin første folketingsperiode var Thomas Skriver Jensen først erhvervsuddannelsesordfører og senere fødevareordfører. Han var formand for Udlændinge- og Integrationsudvalget fra 2023 til 2024 og derefter formand for Beskæftigelsesudvalget fra 2024 til 2026.

Efter skiftet fra SVM-regeringen til S-SF-M-R-regeringen (regeringen Mette Frederiksen III) blev Thomas Skriver Jensen udlændinge- og integrationsordfører som efterfølger til Frederik Vad (S).

Det samtidige ministerskifte fra Rasmus Stoklund (S) til Morten Bødskov (S) i Integrations- og Udlændingeministeriet rejste spørgsmålet, om der var tale om et holdningsskifte hos Socialdemokraterne på dette politikområde. Det har Thomas Skriver Jensen afvist.

Thomas Skriver Jensen er bosat i Ullerslev på Fyn.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig