Tolvdageskrigen startede med Israels angreb på Iran den 13. juni 2025 og involverede en omfattende og sofistikeret militær og teknologisk kampagne og iranske modangreb. Efter amerikanske luftangreb på Irans atomfaciliteter blev der indført våbenhvile den 24. juni. Man anslår, at omkring 33 israelere døde, og 3.200 blev såret under iranske missil- og droneangreb, mens over 1.000 iranere døde, og cirka 4.400 blev såret.
Israel-Irankrigen
Iran og Israel var samarbejdspartnere under det iranske monarki, der herskede frem til 1979. Efter den iranske revolution skiftede det nye styre, den islamiske republik, til en åbenlys Israel-fjendtlig politik. Bl.a. støttede Iran fra 1980'erne og frem væbnede grupper og terrororganisationer på tværs af Mellemøsten, som var i konflikt med Israel.
Omvendt var Israel spydspids for vestlige kampagner mod Irans atomprogram og gennemførte flere snigmord på iranske atomfysikere såvel som cyberangreb på Irans kritiske infrastruktur fra 2000'erne og frem.
Efter Hamas' terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023 beskyldte israelske myndigheder Iran for at være direkte involveret i planlægningen af angrebet. Iran afviste beskyldningen, men Israel påpegede, at Iran i årene op til terrorangrebet havde øget finansieringen til Hamas. De iranske myndigheder hyldede åbenlyst angrebet.
Israels krig udviklede sig i 2024 til at omfatte en række nye fronter, herunder i Libanon hvor Iran støtter Hizbollah og i Yemen, hvor Iran støtter houthierne. Et israelsk luftangreb på det iranske konsulat i Damaskus, Syrien, i april 2024 blev gengældt med et iransk missil- og droneangreb på Israel – et angreb uden fortilfælde. De to handlinger tog den såkaldte skyggekrig mellem Iran og Israel ind i en fase, der mindede mere om egentlig krig.
I denne nye fase af konflikten gennemførte Israel angiveligt snigmord på Hamaslederen Ismail Haniyeh i juli 2024 under dennes officielle besøg i Teheran. Et endnu større slag mod Irans indflydelse blev slået, da Israel gennemførte omfattende bombninger af Hizbollahs faciliteter i Beirut, Libanon, i september 2024, hvilket bl.a. kostede Hizbollahs leder, og Irans tætteste allierede, Hassan Nasrallah, livet. Iran besvarede disse angreb med endnu et missilangreb på Israel.
Irans indflydelse i regionen modtog et yderligere signifikant knæk, da Assad-regimet i Syrien blev væltet i december 2024.
Israel retfærdiggjorde sit overraskelsesangreb på Iran den 13. juni 2025 som et "forebyggende angreb" med henvisning til FN-pagtens Artikel 51. FN-eksperter fordømte imidlertid angrebet som en "åbenlys krænkelse af grundlæggende principper i Folkeretten" (OHCR). Israel argumenterede, at Irans atomprogram i tiden op til angrebet var accelereret og nået et punkt, hvor Iran kunne udvikle et antal kernevåben. Dette skulle tolkes som en eksistentiel trussel mod staten Israel, argumenterede den israelske regering under Benyamin Netanyahu.
På denne baggrund iværksatte Israel den 13. juni operationen Rising Lion med omfattende angreb med fly, missiler og droner på en lang række mål i Iran. Målene omfattede højtstående officerer i Irans militær, Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC), hæren og efterretningstjenesterne såvel som atomforskere, missilaffyrings- og produktionsfaciliteter samt Irans atomfaciliteter.
Iran forsøgte at gengælde med missil- og droneangreb på Israel, som takket være hjælp fra Israels amerikanske og europæiske allierede, ifølge israelerne, for mestendels ikke nåede deres mål. Eskaleringen nåede sit højdepunkt da USA den 22. juni gik ind i konflikten og brugte B2-bombefly og Tomahawkmissiler til at angribe Irans vigtige atomfaciliteter i Fordow, Natanz og Isfahan.
Den militære kampagne blev synkroniseret med store cyberangreb på kritisk infrastruktur og med automatiseret desinformation og propaganda fra begge sider på sociale medier. Her spillede AI-drevne manipulationsværktøjer en betydelig, men stadig underudforsket rolle. Påståede ikke-statslige aktører, der sympatiserede med den ene eller den anden side, var også aktive i cyberkrigsførelsen.
Iranske missil- og droneangreb dræbte omkring 33 israelere og sårede omkring 3.200. Ifølge menneskerettighedsorganisationer blev mere end 1.000 iranere dræbt og omkring 4.400 såret. Krigen blev tolket af Israel og vestlige medier og eksperter som et dundrende nederlag til Iran, der ikke modtog hjælp fra sine samarbejdspartnere i den såkaldte Modstandsakse, og som ikke var i stand til at forsvare sig mod overvældende israelsk militær og teknologisk magtanvendelse.
En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.
Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.
For 10 år siden den 23. juni 2016 stemte briterne Storbritannien ud af EU. Ordet "Brexit" tilskrives journalisten Peter Wilding, der brugte det første gang i 2012.
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.