Abscisinsyre er et plantehormon, som fremmer frø- og frugtmodning, inducerer bladaldring (senescens) og lukker bladenes spalteåbninger (stomata) ved vandmangel. Abscisinsyre er også involveret i planters respons på saltstress og kuldestress.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin abs-cidere 'af-skære' og -in.

Fysiologiske effekter

Ved tørke, hvor rødderne har svært ved at optage vand, øger de syntesen af abscisinsyre kraftigt og sender hormonet op til bladene, hvor det får spalteåbningerne til at lukke. På den måde mindskes vandtabet fra bladene meget kraftigt. Ved længere tids tørke inducerer abscisinsyre også aldring (senescens) i bladene; en proces, som begynder med, at kloroplasterne med deres klorofyl nedbrydes, og slutter med, at de brune blade falder af træet. Ved at tabe bladene nedsætter træet sit vandtab til et absolut minimum.

Hos de fleste planter mindskes frøenes vandindhold kraftigt i de sidste stadier af frømodningen, så det modne frø kun indeholder 10-15 % vand. Disse tørre frø (fx hvedekerner) kan gemmes i mange år, i ekstreme tilfælde op til årtusinder (i ægyptiske kongegrave) under tørre forhold uden at miste deres spiringsevne. De spirer først, når de får vand. Abscisinsyre fremmer denne modningproces ved bl.a. at inducere dannelsen af en række særlige proteiner, som hjælper cellerne i frøet med at tåle den lave vandkoncentration.

Molekylær virkningsmekanisme

Abscisinsyre inducerer lukning af spalteåbningerne ved at åbne ionkanaler i læbecellernes plasmamembran, således at kaliumioner, kloridioner og malationer forlader cellerne. Det betyder, at turgortrykket falder, læbecellernes krumning mindsker, og spalteåbningerne lukker.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig