Caspar David Friedrich

Caspar David Friedrich malede i studieårene 1794-1798 i København ikke med oliefarver på lærred. Derimod fik han hos gravør Georg Haas færdighed i at håndkolorere stik, bl.a. af Christian August Lorentzen. På Kunstakademiet udvikledes hans tegnefærdigheder og hans figurkompositioner, scener fra den tyske digter Friedrich Schillers skuespil Die Räuber ('Røverne'), bærer præg af Nicolai Abildgaards slanke, velproportionerede personfremstillinger, men han var mere interesseret i landskaber. Erik Pauelsens, Lorentzens og især Jens Juels landskaber gjorde indtryk på ham. Han udviklede Juels fornemmelse for det skiftende vejr og de atmosfæriske lysvirkninger til et romantisk stemningsudtryk og en allegorisk naturopfattelse, som allerede anes i akvarellerne fra årene i København. Han var ven med C.C.A. Böhndel og især med J.L. Lund og har portrætteret dem begge, mens han var i København. Siden var Lund og Friedrich sammen i Dresden i 1799-1800. Da Lund blev professor ved Kunstakademiet i København i 1818, medvirkede venskabet med Friedrich og I.C. Dahl i Dresden til, at bl.a. Ditlev Martens, Ditlev Blunck, Frederik Sødring og Lorenz Frölich foruden N.L.Høyen besøgte Friedrich i Dresden. Friedrichs malerier fik desuden betydning for Martinus Rørbye, Johan Thomas Lundbye og Christen Købke, som blev påvirket af hans valg af motiver, landskabskomposition og det romantiske stemningsudtryk i farveholdningen.